KONG Classic Rød XL

109,00 kr.
Bestillingsvare
SKU
LP863892
KONG Classic Rød XL Hundeaktiveringslegetøj.
Aktivitetslegetøj,
Mærke:
KONG Classic Rød XL Legetøj til aktivering af større hunde og hvalpe.

Vil du aktivere og stimulere din hund på en og samme gang, så er KONG Classic svært at komme uden om og er meget kendt og næsten et must til alle hundeejere, som vil give deres hund noget lækkert og den samtidig bliver udfordret, når den skal have indholdet ud af sin KONG. Det er rigtig godt til at holde din hvalp eller hund aktiveret og har du en hvalp eller hund, der har tendens til at tygge i sko, stole eller hvad den kære hunde nu ellers kan finde på, så kan en KONG Classic være en god mulighed for at flytte din hunds fokus fra det, du ikke så gerne ser den gør, til den får en belønning i form af det der puttes i dens KONG og samtidigt får styret sin tyggelyst.

KONG Classic er fremstillet i naturgummi, som er ikke giftigt og i rigtig god og holdbar kvalitet, så din KONG holder længe, men skulle du have en hvalp eller hund, der tygger rigtig meget, så vil vi anbefale KONG Extreme, da den er mere holdbar og til hunde som tygger rigtig meget, da den er fremstillet i kraftigere naturgummi.

KONG Classic er udformet med to huller i hver sin ende, hvor det ene er noget mindre end, det andet, så udfordringen med at få indholdet ud bliver lidt mere udfordrende for din hvalp eller hund. Udformningen gør, at hvis din hund lader den falde til gulvet, så vil den hoppe i en vilkårlig retning, grundet dens udformning og samtidigt er det sjovt for hunden. Da en KONG Classic er af forholdsvis blødt naturgummi, så larmer den ikke så meget, hvis den tabes på gulvet set i forhold til eksempelvis et kødben.

Når du skal finde indholdet at putte i din KONG Classic, så er det mere eller mindre kun ens fantasi, der sætter grænsen og hvad ellers din hund kan li at spise og der er måske noget helt særligt, som du gerne vil belønne din hund med. En KONG kan serveres til din hund eller hvalp i ikke frossen eller frossen stand, hvilket afhænger af det indhold, der puttes deri og vælger du råt kød, så vil det være oplagt at fryse den ned og give i frossen form til din hvalp eller hund, så den får en lidt større udfordring med at få indholdet ud.
I starten hvis din hund ikke er vant til at få noget frossen, så kan du starte med at putte godbidder, leverpostej, torskerogn og andre lækkerier i din hunds KONG, som du er sikker på den gerne vil spise og så kan man stille og roligt begynde med råt kød, som blandes sammen med den tørkost, som din hund får til dagligt. Det er helt op til en selv, hvordan man ønsker at gøre det.

En KONG Classic er et rigtig godt aktiveringslegetøj til din hund, som den kun kan få glæde af og samtidig blive udfordreret, stimuleret og få lidt lækkert på samme tid.

KONG Classic XL er 12,5 cm og anbefales til hunde og hvalpe fra 27 - 41 kg.